3 gode grunde til et medlemskab

  • VSL Det rigtige valg

    Kun ved at være medlem af VSL er du sikret hjælp på arbejdspladsen. VSL´s forlængede arm er i form af tillidsrepræsentanter tilstede på arbejdspladsen og vil kunne hjælpe dig i de fleste situationer med råd og vejledning.

    Firmaet er ikke forpligtet til at gå i dialog med andre end VSL. Så er du medlem af en anden fagorganisation, er det ikke sikkert at de kan tale din sag.

    Og da VSL har overenskomsten er VSL den eneste rigtige fagforening for vagter.

  • Sov lidt bedre

    Et medlemskab er lidt ligesom en forsikring. Som medlem er du sikret den bedst mulige hjælp i forbindelse med sygdom, ulykker og andre forhold du måske ikke selv er herre over.

    Enhver kan, uden skyld, ende i en grim situation hvor ens jobsituation og fremtid uventet bliver usikker. Du kan som medlem af VSL sove en smule bedre.

    Et hold af faglige konsulenter, arbejdsmiljøkonsulenter, advokater og socialrådgivere er til enhver tid klar til at kæmpe på på medlemmernes side. I mellemtiden kan medlemmer læne sig tilbage og lade eksperterne gøre arbejdet.

  • Nutiden og fremtiden

    Uanset hvordan man ser på fagforeninger, kan vi ikke komme uden om at det er dem der har sikret os de goder vi har i dag. Hvis vi ikke havde haft en fagforening havde vi haft væsentlig mindre i løn, mindre ferie, manglende løn under sygdom osv.

    Fagforeningen arbejder for at vi får det endnu bedre, og arbejder på at straffe de selskaber der ikke følger de regler vi har. Hvis ikke vi har en slagkraftig fagforening til at gøre dette, bliver det i fremtiden de firmaer der der snyder, der løber med opgaverne. Og måske bliver det derfor i disse firmaer du i fremtiden skal finde arbejde.

    Som medlem støtter du ikke bare op om at have en god arbejdsplads, men støtter også op om at bevare den. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at støtte op om vores fagforening.